Vi er registrerede til ølbrygning!

Vi har endelig modtaget vores registreringsbevis som ølproducent.

De sidste par uger, har vi derfor brygget på livet løs og vi kan nu planlægge efter, at vi lige omkring start februar er klar til at starte salget!

Vi planlægger efter at have 5-6 forskellige øl klar. Vi har brygget dem alle og vi skal nu blot vente tålmodigt på at de gærer, lagrer, køler og karbonerer inden vi kan fylde på flasker!

De første 6 batches der er brygget er en West Coast IPA, en engelsk Strong Bitter (ESB), Imperial Stout, Vienna Lager (Classic), en let Witbier og endelig en NEIPA. Vi synes selv, at det er et godt varieret udvalg, og vi håber, at der er noget til enhver smag.

Den endelig åbningsdato for salget, vil vi melde ud snarest.